onsdag den 12. august 2009

Linie 11, bio og bar

I formiddags besøgte jeg min søster og min mor der lige var kommet hjem fra ferie.
Derefter tog jeg ind til Rådhuspladsen for at mødes med en veninde som lige var kommet hjem fra en måned i Australien.
Da jeg skulle fra Nørreport tog jeg den nye bus - CityCirkel. :D



Den var mega cool. For det første er den ret lille, så den kan køre steder hen som almindelige busser ikke kan. For det andet er der strækninger hvor der ikke er stoppesteder, men hvor man bare skal vinke den ind til siden. Hvor cool er det?? :D
Og for det tredje kører den til alle de gode steder, Rådhuspladsen, Axeltorv, Hovedbanen, Glyptoteket, Nationalmuseet, Højbro Plads, Kgs. Nytorv, Nyhavn, Kongens Have, Rundetårn, Nørreport og Gammel Torv. Jeg elsker linie 11. :)
Det var iø også et plus at jeg var den eneste passager og at chaufføren havde fyret op for radioen og sad og sang med på "Tom Dooley"

Nå men jeg mødtes med veninden og så tog vi i bio og så "Last chance, Harvey" med Emma Thompson og Dustin Hoffman. Det er selvfølgelig et stort plus at den foregår i mit elskede London, men derudover var filmen altså bare også rigtig god. Godt skuespil og sød historie. Vi så den i MEtropol, hvor veninden havde booket yndlingssæderne på sofarækkerne. :D



Efter bio tog vi på Library Bar, og det var virkelig hyggeligt. Udover god veninde snak og gode drinks, var det også en rigtig hyggelig bar. Jeg fik en Baileys med is og min veninde drak en Mojito.



Da vi kom var der kun 3 andre end os, men i løbet af aftenen kom der alligevel en del mennesker til. Vi blev der til de lukkede. Tjeneren fortalte iø at der var godt gang i den i weekenden, hvor der også var live jazz musik.

Dagens kalorie tal: 1668 Kcal

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar