mandag den 17. januar 2011

FERIE, FERIE, FERIE

Okay, god jul, godt nytår og alt det der jeg burde ha skrevet om den sidste måned, men aldrig rigtig fik gjort. Men nu er jeg på en velfortjent ferie efter en hård måned med en masse hårdt arbejde.

Vi startede sidste søndag med at flyve til Miami, hvor vores cruise startede.
Skibet, vi var med hed Liberty of the Seas, er et af de største cruiseskibe i verden. Der arbejder 1300 ombord på skibet. Der er 15 etager, 4-5 restauranter, skøjtebane, fitness center, spa område, klatrevæg, 6-7 pools, shopping promenade, og you name it. Alt mad døgnet rundt er inkluderet i prisen, også roomservice.

Som cruise virgins blev vi ret overrasket over klientellet, hvilket måske ikke burde ha været den største overraskelse. Men jeg vil tro at 95% af alle gæsterne ombord på skibet er hvide amerikanere, midleage, midleclass. Derudover er en ligeså stor procent del også overvægtige.



Vi havde en enkelt overnatning på det 5 stjernede Conrad hotel i down town miami, det var virkelig lækkert og en perfekt start på vores ferie.



Dagen efter tog vi en taxa til havnen. Det tog et par timer at komme igennem security, customs, check in etc, men så kom vi også ombord. Miami er vist et af de største cruisehavne i verden. Vores kahyt lå på 7. etage med udvendig balkon og en fin størrelse, ca samme størrelse som en hotelværelse.



De næste to dage var vi kun til søs. Vi lå ude på balkonen, læste, så serier, og bare slappede af. Jeg var også oppe for at træne, men det blev ik til det helt store. Jeg synes man fik det ret skidt af at løbe på løbebånd mens man kunne mærke skibet gynge. Fandt også ud af det ik var det smarteste at træne på bold når man er ombord på et skib. ;)

I onsdags kom vi så til San Marten. Vi tog på guidet taxi tur rundt sammen med 8 andre, hvor vi fik en 3 timers tur rundt på øen. San Marten er delt op i en hollandsk og en fransk del. Det betyder at der er to af alt. To regeringer, to regeringsbygninger, to officielle sprog, tre valuta etc etc. Jeg synes umiddelbart den franske del var en del pænere end den hollandske. Øen blev desuden hårdt ramt af en tornado i 1995, og flere bygninger var stadig ikke blev genopbygget. På turen havde vi flere stops. Det første var i en souvenir butik!?!?. Andet stop var en del mere sjovt. Det var et lille stykke strand lige op til lufthavnen. Når der kom fly ind skulle man kaste sig ned på stranden, fordi flyene fløjt så lavt lige over dette stykke. Der var også flere advarselsskilte om at det kunne være livsfarlige at befinde sig der. Det så super fedt ud. Desværre så vi kun da der kom et lille motorfly, og selvom det så vildt ud i sig selv, så må det være så fedt at opleve når et af de store jetfly kommer ind. Så havde vi et stop på en udsigtspost hvor vi kunne se en stor del af øen, det var super flot. Bagefter kørte vi forbi en havn i den franske del, hvor vi havde 45 min til at gå lidt rundt i. Det var rigtig hyggeligt. Turens sidste stop var på en nudist strand. Lidt random for os, men amerikanerne var helt vilde. De skulle alle ned og kigge og talte ikke om andet på vej tilbage til skibene.



Det var en travlt dag på havnen i San Marten. Der var 4 krydstogtsskibe der alle var kommet ind om morgenen, og med 5-6000 passagerer på hver så bliver der hurtigt travlt. Der bor iø 85.000 på San Marten, så det er en ret lille ø. Mange af øens sights var derfor også hoteller og restauranter. Så nu ved jeg hvor KFC, MCD og Pizzahut ligger på San Marten. :)                 
Jeg nåede at få soppet lidt i havet inden vi tog tilbage til skibet.



Torsdag kom vi så til Puerto Rico. Jeg var først ret overrasket over hvor europæisk her så ud. Dagen forløb pretty much som på San Marten. I dag kom vi dog på en privat guided tur, hvor det kun var os to og chaufføren. Han kørte os rundt i den gamle by og området omkring og fortalte om øen. Øen er amerikansk territorium efter at USA vandt den i krigen mod Spanien, og der bor 4 millioner. Puerto Rico som betyder rig havn, var oprindelig navnet på øens hovedstad, mens øen hed San Juan. I dag er de to navne byttet om. Øen har Atlanterhavet til den ene side og det caribiske hav på den anden. Selvom øen er amerikansk, og borgerne er amerikanske statsborgere, så har borgerne ikke stemmeret, når det kommer til f.eks. det amerikanske præsidentvalg. Der er ret stor fattigdom i Puerto Rico, og omkring halvdelen af dem der er født på øen flytter til USA, primært New York, for at finde arbejde. Der er god grobund for landbrug. Der kan dyrkes både tobak, kaffe, sukkerrør og andet, men USA har lagt restriktioner på landet, der gør at de ikke må eksportere produkter til andre lande end USA. Det gør det selvfølgelig uinteressant for mange at beskæftige sig med landbrug, og gør det svært for øen at rejse sig fra fattigdom.
Der er to store politiske partier. Det ene kæmper for at få Puerto Rico indlemmet i USA som en stat, mens det andet ønsker at fortsætte kun som amerikansk territorium. Et tredje parti ønsker at øen skal være selvstændig, men det er åbenbart kun et meget lille parti. Jeg troede umiddelbart at befolkningen ville være lidt anti-amerikansk på grund af øens historie, og den måde amerikanerne behandler dem som 2. rangs borgere, men det virkede slet ikke sådan.
Efter en køretur rundt på øen blev vi sat af i den gamle bydel, hvor vi gik op på fortet. Her var en fantastisk udsigt, og det var også et ret flot og velholdt fort, med store fritgående leguaner!!
Vi tog tilbage til skibet og spiste frokost, og vi nåede lige tilbage inden det begyndte at regne.
Vi har talt med et par stykker af dem der arbejder på skibet. De er åbenbart alle kontraktansatte. De skriver kontrakt for omkring 7-9 måneder af gangen og så arbejder de altså HVER ENESTE dag i de måneder. De har ikke en eneste fridag. Og de arbejder 12,5 time per vagt. Når de så har fri kan de gå ned i deres kahyt som de deler med en anden. Jeg var helt i chok da jeg hørte det. Jeg troede meget fejlagtigt at man nok arbejdede 14 dage og havde 14 dages fri, men sådan er det altså ikke. Når de ansattes kontrakt så er udløbet tager de hjem til deres familie i 6-8 uger, før de så begynder på deres næste kontraktforløb. Jeg har ikke helt fundet ud af endnu om de bliver betalt for de uger de er hjemme, men jeg tror det desværre ikke. Jeg synes det er helt grotesk at et firma kan byde deres ansatte at arbejde hver dag i 8 måneder uden en eneste fridag.


Fredag ankom vi til Haiti. Det område hvor skibet lagde til er ejet af cruiseselskabet, så vi kom ikke rigtig ud og så det virkelige Haiti. Men den del af øen vi så var virkelig smuk. Intet her bar præg af jordskælv eller andet. Vi brugte dagen på at ligge ved stranden, bade i havet, og gå lidt rundt på området. Først tænkte jeg at det var godt vi besøgte Haiti, da de nok har brug for alt turismen, for at få landet op og køre igen, men bagefter kom jeg i tvivl om de overhovedet tjener noget på cruisegæsterne, når vi jo alle er på cruiseskibets private strand og område. Hmm..
Det har været en rigtig god uge og har været skønt med ferie og sol, og har været spændende at se de forskellige øer.
I dag kom vi så tilbage til Miami. Vores hotel ligger i South Beach, her er godt vejr og rigtig skønt. I dag skal vi bare chille, nyde vejret og det lækre hotelværelse. :)


MyCruise har gode tilbud på cruise. Det cruise vi var på kostede omkring 5.000 kr per person. Og det var incl mad, drikkepenge, tax etc.