onsdag den 22. juli 2009

Sightseeing

I dag vågnede vi først ved 11 tiden. Det var den første gode søvn jeg har fået i de sidste 8 dage, altså siden vi kom hjem fra Vegas, så det var rigtig skønt.
Så tog vi ud i Lissabons gader og spiste lidt frokost.
Bagefter besluttede vi at tage en sightseeing bus rundt i byen. Jeg ved godt det er lidt muppet agtig, men jeg synes det er en ret smart måde at lære en storby at kende på hvis man kun har et par dage tilrådighed.
Solen skinnede og det var 30 grader så det var helt perfekt.





Vi kørte rundt i ca 1,5 time før vi hoppede af bussen, så nu kan jeg blære mig med i det mindste at have set nogen af Portugals seværdigheder. Jeg så f.eks et stort mindesmærke for de portugisiske søfarer og en gammel borg ud til vandet. Jeg skal nok lade være med at kede jer med for mange random billeder.

Jeg synes her er rigtig fint i byen, men hvis man kommer for at mærke en storbys puls, så er man altså ikke havnet det rigtige sted. Det minder mere om en ferie by.
Noget helt specielt som jeg aldrig har set noget andet sted er at mange huses facader er beklædt med klinker. Det ser rigtig fint ud. Her er et par billeder af dem jeg synes var finest.





Efter vores sightseeing gik vi nede fra byen hjem til hotellet hvor vi bare slappede af resten af eftermiddagen. Daniel havde computeren fremme og jeg læste en bog af Henning Mankell. Rigtig ferie stemning. Om aftenen bestilte vi room service.

I morgen regner vi med at tage på en ny sightseeing tur og måske ligge ved poolen og få lidt sol :D

Knus
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar