søndag den 12. juli 2009

Back in Cph.

Så er vi endelig hjemme i DK efter en lang rejse. Turen fra Vegas til NY gik ret smertefrit. Vi fløj første klasse så god plads og god mad og masse film at vælge imellem. Først så jeg Duplicity med Julia Roberts og Clive Owen. Og den var virkelig dårlig. 2/6. Bagefter så jeg så Hannah Montana, og jeg synes faktisk den var rigtig sød, så 3,5/6 til den.



Da vi ankom til JFK havde vi 5 timers ventetid inden det næste fly, jeg var meget fristet til at tage en hurtig smuttur ind til byen, men D synes vi skulle vente til en anden gang. Istedet tog vi i Xpres Spa i lufthavnen hvor vi fik en tiltrængt gang ryg og nakke massage.

I lufthavnen så jeg denne reklame for klima mødet i Kbh. Måske det bare er gået forbi mig, men har ikke set "Hopenhagen" sloganet før. Jeg synes det er meget fint. I kan læse mere på Hopenhagen hvis i er interesseret.



Vi skulle flyve med Lufthansa hjem, og det var virkelig en dårlig oplevelse. Mega lidt plads og intet entertainmaint system, istedet viste de en film på fællesskærmene. Og her valgte de så at vise Duplicity. Great.

Nu er vi så endelig hjemme igen, og det første jeg gjorde, var at prøve brudepigekjolen som var kommet mens jeg var væk. Good news er at kjolen ikke er for lille, bad news er at jeg nok har taget fejl af us og uk størrelser når jeg har bestilt den for den er ihvertfald ét nummer for stort. Brylluppet er om mindre end 2 uger, så ved ik lige hvad jeg gør.
Men her er ihvertfald billeder af skoene jeg skal ha på til kjolen.



Nu prøver jeg så at holde mig vågen så lang tid som muligt, så jeg forhåbentlig ikke får alt for meget jetlag.

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar