mandag den 5. oktober 2009

weekendophold

I dag har jeg absolut ingen planer. Tror bare dagen skal gå med hygge under dynen og se lidt serier eller sådan noget.

Jeg synes jeg trænger til at komme væk. Jeg har jo planlagt at tage en tur til London, kun mig, i slutningen af oktober. Jeg har ik købt billetter endnu, da der lige er nogle detaljer der mangler at falde på plads.

Men derudover synes jeg også at D og jeg trængte til at komme væk på en lille weekend tur.

Jeg har set på tre muligheder.

1. Miami

Altså største plus ved Miami er jo at det er 30 grader, sol, vand og strand. Ingen af os har været i Miami før, og det er altid noget vi har talt om.



Det store minus ved Miami er selvfølgelig rejsetiden. Hvis vi skulle ta derhen så skulle vi minimum være der 7-10 dage, før det er det værd med 15 timers rejsetid hver vej.

2. Weekendophold i Malmø

Okay det her lyder måske lidt mærkeligt i forhold til at jeg lige har nævnt Miami, he he. Men jeg har flere gange hørt om folk der har boet på et 5 stjernet hotel i Malmø, på et spaophold for ingen penge og bare slappet af og nydt at være lidt hjemmefra. Så det tænkte jeg også ku være en mulighed. Her er rejsetiden også væsentlig kortere. ;)
Problemet er at det bare ikke er lykkedes mig at finde et 5 stjernet hotel i Malmø og jeg synes alle de 4 stjernede så rimelig dårlige ud.

Da jeg ikke kunne finde 5 stjernet hotel i Malmø, tænkte jeg at kigge lidt på Danmark. Men københavn er ikke en option da jeg så føler vi ligeså godt ku være hjemme, og gider altså ikke ud på landet medmindre det er et VIRKELIGT lækkert sted.
Jeg tænkte Marienlyst i Helsingør kunne være en mulighed, men synes ikke værelserne så specielt fede ud. Og så er det ligesom om at pointen med opholdet ikke rigtig er der.

3. Charterrejse

Altså, jeg hader charter rejser!! HADER HADER HADER. Men det er bare som om at hvis man vil ha sol og varme nu, og ikke vil rejse for langt, så hedder destinationerne Gran Canaria, Rhodos, Kreta og Tenerife.
Varme ville være godt, ved bare ikke om jeg kan overskue det.

Kan også være jeg skulle høre D om hvad han synes. ;) Da jeg forleden sagde weekendophold sagde han at det lød som en god ide. Men kan godt være at Miami i 10 dage eller charter ferie til Gran Canarie ikke hører under weekendophold i hans verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar