lørdag den 26. december 2009

12 dage tilbage.

Om 12 dage starter New York eventyret. Flybilletter er bestilt, lejlighed fundet og depositum betalt. Guidebogen kom i hus gennem julegave fra mormor, og planterne er fraget hjem til mor. (håber de er i bedre tilstand når jeg får dem tilbage end da jeg afleverede dem)
Jeg mangler stadig at melde ankomst til USA, det skal gøres senest 72 timer før indrejse, mangler at lave pakkeliste, og mangler en til at komme og tømme postkasse og tjekke til lejligheden. ( er det dig?). Jeg mangler at bestille "nej tak til reklamer" skilt til den nyinstallerede postkasse og mangler at aflevere biblioteks bøger og sætte fitness medlemskab på pause.

Ajj, hvor jeg bare glæder mig! 2 måneders ferie i New York. Forestiller mig det bliver noget i stil med en masse museer, gallerier og sightseeing om dagen, gode restauranter, teater og barer om aftenen.

Der er selvfølgelig en række must-see. Men D og jeg har nok ik den helt samme liste. Jeg vil f.eks rigtig gerne se det område i Brooklyn der er kendt for de mange orthodokse jøder, og jeg vil rigtig gerne til Gospel i en kirke i Harlem. Derudover vil jeg rigtig gerne på MoMa, Guggenheim og immigrationsmuseet på Ellis Island.

Daniels must-see eller jeg skulle måske sige must-do er en helikopter tur fra Wall Street over New York.

Og så har vi aftalt at vi også skal en weekend til Atlantic City. Har hørt det skulle være lidt tacky, men det skal altså prøves. :D

WEEEEE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar