torsdag den 25. februar 2010

En dag med kunst

Vi stod lidt sent op idag. Vi gik ned og spiste frokost på Alias. Vi har nok efterhånden spist dernede 15-17 gange nu. De kommer nok til at savne os når vi tager tilbage. ;)

Bagefter tog vi subway'en op til Guggenheim.





Da vi kom ind, kom en lille pige på omkring 10 år hen og spurgte om vi ville følge efter hende. Øhh, ja ok. Så tog hun os hen i et tomt rum og spurgte os hvad "progress" er. Jeg fik svaret et eller andet med at det var "vejen mod noget bedre"- bla bla, Så spurgte hun om hun måtte få et eksempel, så jeg måtte gi hende et eksempel på at jeg synes det var "progress" når man indførte forskellige tiltag for at gøre noget for miljø'et. Men så ville hun have et til eksempel. Rimlig krævende ung dame. Hele denne samtale finder iø sted alt i mens vi går op af gangen i spiralen.

(Jeg har ingen billeder, for man måtte ikke tage billeder derinde.)

Efter at jeg har givet hende endnu et eksempel på hvad jeg synes progress er, overtager en lidt ældre pige på 15 år den yngre piges plads. Vi går stadig op af spiralen. Den 15 årige pige stiller spørgsmål om selve ordet "progress" og hvad vi lægger i det. Jeg svarer at jeg synes det er et positivt ladet ord. Pigen bliver ved med at stille spørgsmål til hvilke sideeffects der kan være etc etc.
Som vi går længere op af spiralen afløses personen vi taler med af en ældre og ældre person. Samtalen ender øverst oppe, efter vi har talt om digte, det at føle sig skyldig selvom man intet har gjort etc. Alt i alt et meget specielt form for kunstværk, men helt sikkert også anderledes, og noget vi husker. :) Pga, dette "kunstværk" havde de for første gang nogensinde fjernet alle værkerne der normalt hænger på væggene i spiralen, hvilket betød at der var ret få værker udstillet.

Efter Guggenheim tog vi på The Metropolitan Museum of Art. jeg regnede med det ville være ret stort, men jeg havde ingen ide om hvor stort det var. Ligegyldig hvilken retning man kiggede hen kunne man bare se en endeløs række af flere rum.



Vi nåede ikke at se så mange rum inden museet lukkede, men vi nåede at se en stor del af udstillingen om Byzans, italiensk renæssance og engelske rustninger. :)



Efter Met tog vi taxa hjem. Vi havde fået en brochure ind af døren fra en indisk restaurant, som vi besluttede os for at prøve. vi ringede og bestilte, og jeg lyver ikke når jeg siger at der MAX gik 10 min til det ringede på døren og maden var her. Super underligt!! Men maden var fin, især deres garlic naan.

Nu står aftenen på hygge med American Idol. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar