onsdag den 20. oktober 2010

What a week

Fredag var kæresten og jeg til kulturnat. Vi startede med at ta på Visit Carlsberg, som ikke var helt så godt som jeg havde forventet. Jeg havde håbet der var lidt mere museum over det, og så var der iø alt for mange mennesker.



Efter besøget på Carlsberg tog vi hen til Nyboder, hvor vi besøgte Nyboders mindestue. Det var helt vildt godt, men igen alt alt for mange mennesker. Men helt sikkert et sted jeg vil hen igen en anden dag. På Nyboders mindestue kunne man se datidens boligforhold, uniformer etc.





Bagefter tog vi på Frihedsmuseet. Men da de i anledning af kulturnatten havde valgt at slukke lyset og man i stedet skulle rende rundt med en lommelygte fik vi ikke særlig meget ud af besøget, men også et sted jeg tager tilbage til.

Så tog vi forbi Amalienborgmuseet hvor jeg var inde og se Dronning Ingrid udstillingen.
Til sidst tog vi ud og spiste indisk på Nørrebrogade inden vi tog hjem.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig aften, men er lidt irriteret over at alle steder er så børnevenlige, at der næsten ikke er noget for det voksne publikum. Og så var der jo bare sygt mange mennesker.

Søndag tog jeg op til en veninde i Nordsjælland hvor vi hyggede og snakkede. Jeg blev og overnattede til om mandagen.

Mandag aften tog D og jeg i teateret. Jeg havde købt billetter til Richard III. Jeg havde købt logebilletter helt ude i siden, så jeg slap med at betale 115 kr i alt for begge billetter.
Ingen af os er de store teatergængere, så i starten tog det lidt tid at vænne sig til opsætningen. Men jeg synes jeg blev grebet af det og er ret glad for vi tog ind og så det. D synes at 3 timer måske var lige langt nok.

Tirsdag var jeg nede i fitnesscenteret og lave en cooper konditions test. Jeg lå middel i middelgruppen. Hvilket jeg var ret tilfreds med. Jeg skal bare forbedre mig med 300 meter for at komme op i høj gruppen. No problem. :)

Om aftenen tog vi hjem til en ven og bestilte sticks and sushi og så 80'er serien Listetyv på højehæle. Den varede 5 timer, og det var ren hygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar